Kære spillere
Som nogle af jer måske kan huske, annoncerede vi for noget tid siden, at vores plan for året var at implementere to features fra RoA-versionen til de almindelige servere. For nogle uger siden åbnede vi en afstemning, hvor mange af jer gav udtryk for jeres holdninger, og resultatet blev et ønske om at implementere alliancebonusser og beregning af forsvarspoint. Nu kan vi annoncere en dato for jer!
Fra og med den 10. maj 2017 implementerer vi de to features på alle nye servere der åbner fra denne dato (allerede igangværende servere får ikke disse features).

Her er en kort beskrivelse af hvad de to features gør for spillet.

Alliancebonusser
Spillere har mulighed for at bidrage råstoffer til alliancen for at opnå visse bonusser såsom større produktion af kulturpoint, hurtigere troppeproduktion, våben- og rustningsbonusser samt en bonus på handelsmændenes bæreevne.
Mængden af råstoffer der kan doneres af en spiller er begrænset og nulstilles dagligt. Spilleren kan bruge guld til at tredoble størrelsen på deres donationer, men stadig betale den samme mængde råstoffer. Den daglige grænse for spillere kan ikke øges med guld.

Beregning af forsvarspoint

Forsvarspoint for top 10-forsvarere gives almindeligvis til ejeren af den forsvarende landsby, også selvom de fleste forsvarstropper er fra andre spillere. Dette er ændret så forsvarspoint deles mellem alle forsvarere ud fra mængden af tropper de har sendt.

Så slib våbnene og gør dig klar til nye eventyr!
Dit Travian-team