Side 2 af 3 FørsteFørste 123 SenesteSeneste
Viser resultater 11 til 20 af 21
  1. #11

    Tilmeldingsdato
    Mar 2014
    Indlæg
    1

    Standard

    Tågen

    Tåge.Den eneste larm, der hørtes, var legionærernes færden igennem det sumpede område. Mark Antonius Baltusum bevægede sig langsomt. Bortset fra soldaternes trampen var der stille. Dødstille. Mark tog hårdere fat om pilummet. Det var hans eneste håb for overlevelse, hvis et overfald skulle finde sted. Men hvordan skulle de stolte romerske legionnærer blive besejret af en lille, barbarisk horde?Det var utænkeligt; og dog. De var i fjendeland... Langt væk fra Rom, vinmarkerne og kvinderne. De var over Rhinen, porten til barbarernes land.

    Der hørtes råb deroppe fra. Mark kunne ikke tyde det, men var sikker på, det var et tegn til at stoppe. Han ventede på de andre i hans række. De stoppede. Fuldstændig stilhed. Soldaterne spejdede til begge sider, hvor der var skov. Meget tætte bøge og birketræer,som så småt var ved at miste deres pragt i starten af efteråret. I tågen var det svært at ane noget inde imellem træerne. Men der var noget. Noget, der ligesom svævede. Overflødigt. Hjertet bankede. Hvorfor? Hvad var han bange for? Nervøs? Han vidste det ikke. Han havde ingen tidsfornemmelse. Hvor lang tid de 25.000 soldater ventede, havde han ingen idé om. En af soldaterne hviskede ham i øret: "De har fundet en bålplads. Vær klar for helvede." Der gik lang tid, eller sådan føltes det. Der skete ingenting. Så dog...


    Han hørte råb ude fra skoven. Der kom flere og flere, højere og højere. Han fik kvalme, hostede. Så gjorde han sig klar. Han var i den forreste række, soldat for Rom, verdens centrum. Han var klar til at yde, indtil han så de første tegn på angreb fra barbarene. Tågen havde lagt sig. Der var noget brændende som i høj fart rullede ned mod soldaterne... Brændende kampesten. "Forbandede køttere!" hvæsede en soldat. Antonius lukkede øjne. Håbede på bare at forsvinde .... Råb, larm... Nogen ruskede i ham. Han spejdede hurtigt rundt. Flere hundrede soldater brændte op i helvede. I helvede, roms stolte legionnærer. Så kom anden række af angrebet... Skygger og skikkelser inde bag træerne, som blev tydeligere og tydeligere. Råbene fra de brændende krigere, der var til alle sider. Mark bøjede lidt ned i knæene. Han var klar...


    En kæmpe horde af barbarer smadrede ind i de romerske rækker. Det varen mavepuster, en hård en ad slagsen. Han stak spydet i barbaren.Kaos. Ild. Råb. Orientering... Fysiske dueller over alt. Han træk gladiusen op, men blev forpustet skubbet ned i jorden. Overfaldet.Kæmpede. Han tog omkring halsen, men blev overvældet. Blod i ansigtet. Så fri i et snuptag. Han stak sværdet igennem en brystkasse og kom hurtigt på benene. Han var videre. Løb videre.Forpustet, han valgte at løbe fra faren... Men kom snart ind i en ny fare. Han stak en barbar ned bagfra med gladiusen, og orienteredesig. Det var kaos. Hvis man overhovedet kunne definere helvede, vardet det her. Det var han sikker på. Sværd, økser og pile modskjolde. Han kunne høre og fornemme det. Han kiggede til højre, pil i hjertet. Så til venstre... økse igennem struben. Hovedet frastaklen fløj igennem menneskemængden. Mark kiggede videre.Overfaldet... Trang til at lægge sig i mørket, lægge sig til atdø. Som alle de andre af hans kammerater. Hans venner. Eller var de venner? De var soldater. Trænede til at være benhårde. Men han,Mark, vidste, at selv de hårde havde bløde sider. Blodet sprøjtede ned på hans kind, og på et øjeblik stoppede verden. Billedetstoppede, det var fastlåst i hans hukommelse, hvis han overhovedethavde den længere... Eller måske i hans sjæl. Billedet af kaos, af helvede.
    Last edited by Bromand77; 10-03-2014 at 15:55.

  2. #12

    Tilmeldingsdato
    Mar 2014
    Indlæg
    3

    Standard Drømmen

    Rygterne går at der er steder hvor der er marker så langt øjet rækker. Jeg har aldrig set sådan et sted før, men hvis det i virkeligheden fantes, hvor godt vil det så være. fødevaremanglen i min landsby er enorm med 1600 equites imperatoris i landsbyen, men heldigvis var der godt nyt fra kongen. Kongen stod på talerstolen og meddelte at nogle trofaste spioner har fundet et sted med uendelige store marker, og det er så her jeg kommer ind i historien. jeg er en af de 3 udvalgte fra landsbyen, til at rejse ud og starte en ny landsby op. der er blevet brugt utallige ressourcer til at uddanne mig og mine 2 venner, med noget korn til at overleve, ler til at bygge landsbyen op, træ til reparationer af hestevognen og jern til at søm tog vi afsted. Den første dag fløj sommerfuglene rundt i maven på mig, vi skabte samtalen om hvordan vi ville bygge vores by op, og om hvordan vi ville hjælpe vores kære i hjembyen, men optimismen fladt hurtigt, vi går fra den ene dag til den anden og snart er der nu gået 3 uger. ligegyldigt hvilken retning du kigger mod, er alt ukendt, men lige ud til højre hjørne så jeg noget specielt, nemlig marker så langt øjet så, et enkelt bjerg højere end jeg nogensiden har set, en lergrav fyldt med ler og en skov hvor fuglesang kunne høres kilometers afstand fra, og fra det øjeblik vidste jeg, at jeg ville elske dette sted.

  3. #13
    Lubbe's Avatar
    Tilmeldingsdato
    Mar 2014
    Geografisk Sted
    Denmark
    Indlæg
    1

    Standard

    Dette er en sandfærdig historie!

    Og det skete i de dage! – Eller faktisk skete på sidste Dkx.
    Historien omhandler en brav helt, der havde udkæmpet de vildeste kampe, kun fantasien kunne slå! Helten gik under navnet Robin Hood, da han kunne udføre de vildeste kunster med en (lang)bue. Robin Hood var anfører for det 6. størst befolkede rige og havde blod på hænderne for ca. 560.000 soldater. Robin Hood’s befalingsmand gik under navnet Black Knights. Black Knights var en konge der elskede kampe, så han sendte tit sin veltrænede anfører, Robin Hood, ud i kamp, men oftest kom han næsten alene hjem, hårdt kvæstet, kun de soldater der var bandage til kom med tilbage. ET SÅ STORT TAB, på trods af han ellers drog af sted med rigest største, og mest frygtindgydende hær verden længe havde set, og med sin farlige (lang)bue.
    Det resulteret i at Kong Black Knights tit var fortvivlet, når han måtte træne nye soldater efter hvert togt. Kongen kunne ikke forstå noget af det, og ej kunne hans tro medhjælper Laila. En dag da de så havde været inde og snakke med deres allierede, sad kongens medhjælper Laila og så lidt fortvivlet ud. Kongen spurgte om der var noget der nagede hende og hun svarede derefter: Ja, jeg har gået og undret mig over om hvorfor vi ikke prøver at give Robin Hood en (Jern)kølle i stedet som han kan bruge i kampe. De allierede blev tavse og udbrød derefter et stort grin, og lod kongen høre for det de sidste par måneder af verdenskrigen som Giants vandt.

    • Huskede jeg at fortælle at Black Knights kontoen var en germaner konto?



    Travians formentlig første germaner konto, der har formået at spille det meste af en server med Theutaterlynets langbue. -.-



    BEMÆRK: Black Knights var styret af Laila og Frederik, men kunne ikke sige konge og dronning da vi gennem hele speed blev spurgt nok gange om vi var et par...

  4. #14

    Tilmeldingsdato
    Mar 2014
    Indlæg
    1

    Standard

    Missionen

    Solen tittede dovent frem i horisonten. Hestene i stalden prustede i søvne. En slank skikkelse bevægede sig hen mod en smuk, hvid hingst. Den åbnede øjnene, da den følte personens nærvær. Den vrinskede som hilsen. Skikkelsen strøg hingsten over snuden. Hurtigt blev hesten sadlet op og hevet ud i gården. Paladset glimtede i solens gyldne lys. Skikkelsen sadlede op og red ud af porten. Markerne bredte sig ud på begge sider af vejen. Landmændene var allerede oppe. Kongen sov sikkert stadig i sin store seng. Det gyldne hår brændte, da solen var kommet helt op fra horisonten. De blå øjne skinnede af eventyrlyst.

    Hen under aftenen nåede helten endelig frem til sit mål. En natarisk landsby gemt i en dyb dal. Hesten vrinskede uroligt. “Rolig nu, Stormvind. Jeg kommer tilbage om lidt”, sagde helten beroligende. Helten lod hesten løbe og begav sig ned ad bakken. Månen lyste svagt på den sorte himmel. Natarenes palads vrimlede med vagter. Helten tog sin sorte kutte på og kravlede over muren. Buen var bundet fast til ryggen, så den ikke ville falde af. Nu bandt helten snoren op og tog buen i hænderne. Det smidige træ føltes godt i hænderne. Snoren blev bundet til en pil, og affyret mod paladsmuren. Forsigtigt kravlede helten over rebet. Vagterne virkede underligt fraværende. Hurtigt klatrede helten op på taget og ind ad tårnvinduet. Rummet var tomt. Døren var ulåst. En dolk blev hevet op af bæltet og placeret i ærmet. Hvis nu de havde lagt en fælde for fremmede. Trappen snoede sig hele vejen ned gennem tårnet, til helten nåede gangene i selve paladset.

    Der var ingen vagter, ingen tjenestefolk. Det var for nemt. Forsigtigt gik helten ud af døren. Nicherne langs væggen så faretruende mørke ud. Helten tjekkede hver eneste niche, men de var alle tomme. “Prøver de at gøre mig overmodig?”, spurgte helten sig selv. “Måske”, svarede en dyb stemme fra en af nicherne. Helten vendte sig mod lyden. En mand med et langt sværd stod og pegede mod den indtrængende. Pludselig gjorde han udfald. Helten dukkede sig, men var for langsom. Kuttens hætte blev revet af. Manden stirrede med vantro på helten. “Du er en kvinde!”, var det eneste han kunne sige. Hun rejste sig stolt op. “Ja, jeg er. Og snart vil du erfare ydmygelsen ved at blive tævet af en kvinde”, sagde hun hovent. Hans ansigt blev rødt. Hurtigt gjorde han udfald igen. Denne gang var hun forberedt og trak sit eget sværd. Den gyldne klinge huggede hans sværd over i to. Manden blev væltet omkuld af slagets kraft. Hun ventede ikke på at han kom op. Hun skyndte sig ned af gangen, på jagt efter kongens gemakker…


  5. #15
    Slange
    Tilmeldingsdato
    Sep 2007
    Geografisk Sted
    Aalborg
    Alder
    27
    Indlæg
    30

    Standard

    Vi giver ikke op!
    Vi skriver år 124 f.Kr. Og Jeg er lige blevet udnævnt til Høvding i landsbyen eftersom jeg er den største kriger, næstefter vores tideliger Høvding som blev dræbt, da de romerske tropper formåede at ramme hans hytte med en stor kugle af ild. Vi er i krig og Jeg må gøre det bedste, Jeg kan for at beskytte landsbyen og dens indbyggere. Da landsbyens er meget stor, er det ikke noget problem for Os at holde vores forsynings linjer åbnet, da romerne ikke har tænkt på at det er smartest at omringe os. For en gangs skyld tror jeg at romerne ikke angriber med fuld styrke. Hver dag i den seneste tid er der kommet flere og flere forsyninger, og soldater fra de andre galliske landsbyer som vi er i Forbund med, de vil ikke have at romerne kommer og udvider det romerske rige.

    Da vi nu har været beskudt af romerne i de sidste nu, tja... jeg kan ikke huske i hvor lang tid nu, da det er svært at holde trit med tiden, når man er i krig. Vi er i hvert fald nu klar til at gå til mod angreb på de romerske styrker som beskyder os med kugler af ild, Jeg ved ikke hvordan de gør det men de kugler er gode til at brænde ting af i landsbyen når de rammer husene.
    Jeg har indkaldt til møde med de hær chefer Jeg har under mig, for at forklare dem hvordan vi skal gribe vores mod trek an mod romerne, vi ved at romernes forsvar er stærke, men jeg mener at vores folk er stærkere og modigere end romerne, da vi ikke har brug for ild for at bekæmpe vores fjender, men ren rå styrke. Mine mænd har været nervøse i lang tid, og det kan jeg også godt forstå, men jeg har sagt til dem at de ikke må give op, og at der stadig er håb om at vi nok skal klare romerne.

    Det er nu to uger siden at vi gik til mod angreb på de romerske styrker de beskød Min landsby, men det er nu forbi for her til morgen lykkedes det os at få slået romerne i et blodigt slag, i hvert fald for romerne da Vi kun mistede omkring to hunrede mænd, dog flere hvis vi tæller de tab vi har haft under beskydningen af landsbyen med, har romerne lidt det største tab de nok har set længe, vi har talt det ene lig efter det andet seksogtredivehundrede soldater og halvtreds store katapulter. Der var kun en overlevende fra romernes side, ham lod vi gå for at han kunne fortælle hans overordnede hvor stort et nederlag de havde haft.

  6. #16

    Tilmeldingsdato
    Mar 2014
    Indlæg
    1

    Thumbs up Dannelse af alliance

    ”Romerne kommer, red jer selv!” brølede beboerne inde fra byen af.

    Dagen der ellers havde startet meget fredeligt, var nu på vej til at blive endnu en dag i krig.
    Jeg havde ellers startet dagen roligt ud med at arbejde i jernminen, hvorefter jeg var en tur ude i skoven for at hugge brænde. Det er måske ikke den sjoveste måde at starte dagen på, men alle må tage del i det hårde arbejde, hvis vores by skal blive større og bedre.

    Inde i byen var alle gået i gang med at opstille fælder, da det var den eneste måde at slå romerne på. Der var allerede blevet bygget utrolig mange fælder, siden sidst romerne sidst havde sent deres spioner ud. Vi var omsider klar til at tage imod romerne, selvom de var hundredevis.

    ”Til angreb!” råbte den romerske krigshelt.

    Hundredevis kom de buldrende, hundredevis blev de fanget. Alle de romerske tropper var gået i fælderne, der var kun den romerske helt der ved held undslap. Hundredevis var de blevet fanget, og det var nu op til indbyggerne at beslutte deres skæbne.
    Romerne tiggede til, at vi ville skåne dem, og foreslog at vi skulle danne en alliance i stedet for at bekrige hinanden.

    Efter nogle dages overvejelse besluttede indbyggerne at danne alliance med romerne, på den betingelse, at romerne aldrig ville bekrige indbyggerne igen.
    Romerne accepterede tilbuddet omgående, og loves aldrig at bekrige indbyggerne.

    Efter flere års sammenarbejde mellem landsbyerne, var deres alliance blevet den største og stærkeste der fandtes, det var kun fantasien der satte grænser nu.

  7. #17

    Tilmeldingsdato
    Dec 2010
    Indlæg
    2

    Standard Min skæbne

    Jeg er forfærdet over synet, jeg blev mødt med i går - Lad mig forklare. Jeg er en søn af høvdingen i Gallien, han har ikke haft det let. Romerne har været tilstede i landet siden jeg blev født. De har aldrig gjort os noget, nej, tværdigmod så har de hjulpet os, som vi har hjulpet dem, når de vilde barbarer begynder deres plyndringer. Men denne plyndring var voldsom. Alle i byen blev dræbt og hele vores foråd blev taget. Vi kan ikke bygge byen op igen, vi mangler en leder da min far holdt råd med de ældste i landsbyen.
    Jeg er nød til at holde hoved koldt!
    Ja, jeg er nød til det. Jeg må melde min ankomst i byen og tage min plads. Der er ingen andre, der vil kunne holde vores by oppe, hvis jeg ikke holder hoved koldt.
    Vi må tage magten i vores land tilbage, jeg kan ikke holde tanken ud at dette vil ske for andre! Jeg må samle mine landsmænd og vi må gå sammen. Hvis de angriber igen så vil vi slå igen og vi vil slå for at dræbe!

  8. #18

    Tilmeldingsdato
    Apr 2010
    Geografisk Sted
    Lolland
    Indlæg
    9

    Standard Gallerens gengældelse

    Den første kant af solen begyndte at vise sig på himlen. Høvdingen så først ud over dalen, og ned på Germaner landsbyen i bunden af dalen, hvorefter han betragtede sine stammefrænder, der stod klar bevæbnet til tænderne, og anspændt ventende på hans signal. I nattens mulm og mørke havde de klargjort pulterne og Rambukkene til angrebet.

    Høvdingen tænkte tilbage på de sidste par måneder, hvor Germanerstammen under ham havde sendt flere plyndringstogter mod hans landsby, hvor de havde dræbt alt for mange af hans stammefrænder, voldtaget flere kvinder og plyndret deres fornødenheder.

    Denne morgen sætter en stopper for det. Denne morgen vil være den sidste morgen Germanerstammen vil opleve, og så kan hans landsby atter leve i fred og ro.

    Høvdingen så atter ud over dalen, og løftede sit sværd.... ANGRIIIB !!! råbte han.

  9. #19
    Prætorianer Muad-Dib's Avatar
    Tilmeldingsdato
    May 2008
    Indlæg
    248

    Standard

    Der var en gang en konto, med tre dygtige spillere, de tre spillere brugte rigtig mange penge og timer på at ligge nummer et på en server.
    De onde tyskere havde netop fået opdateret deres spil, og fået et nyt system der kunne fange mennesker der brugte sort magi for at blive bedre.
    Det samme system fangede desværre de tre spillere på deres konto, og de var fastsatte på at bedyre deres uskyld, men den lokale heksedoktor ville ikke høre så de blev desværre nød til at flygte og alle bjerge, da det hele jo ikke kunne være de onde tyskers skyld, og slet ikke den lokale heksedoktor.
    Så denne historie endte desværre ikke godt for de tre spillere, de mistede mange penge kunne ikke gøre noget. De eneste der fik noget ud af dette var de onde tyskere.

    Slut.
    DKX1: Bamsen (Vundet)
    DKX3: Bamsen (Vundet)
    DKX4: Bamsen (Tabt)
    DKX5: Blackbeard (Vundet)
    DKX6: Mr. & Mrs. (Tabt)
    DKX7: Hagrid/Severus Snape (Vundet)
    DKX8: Starscream (Vundet)
    DKX9: Tax Collector/Uriel (Tabt)
    DKX10: Metallica (Vundet)
    DKX11: Just Trying (Vundet)
    DKX12: Barbarians (No Meta)
    DKX13: WhoopAss (No Meta)
    USX7: Bamsen (Vundet)
    NOX7: Starscream (Vundet)
    NOX10: Hvem (Tabt)
    NOX11: Starscream (No Meta)

  10. #20

    Tilmeldingsdato
    Mar 2014
    Indlæg
    1

    Standard

    Den unge Gaius Julius Caesar og hans legioner var landet i Britannia Major, under de hvide klipper på kysten overfor Gallia, og havde uden besvær indtaget den lille befæstede by Dubris. Solen var gået ned og tusmørket sænkede sig mens en stille støvregn bekræftede at "nu var man i Britannia!" I det fjerne kunne Caesar og hans vagtposter se svage lys fra de Britanniske gallerstammers lejrbål - rygtet om legionernes ankomst til Britannia Major havde hurtigt bredt sig, og gallernes ledende konge, den gamle, men stålsatte Wilfred Viebakke havde hurtigt samlet hære under sig fra de øvrige små kongeriger i landet og var ilet imod den romerske invationsstyrke.
    Caesar havde sendt sine spejdere, sine legati, ud for at indsamle efterretninger om de Britiske Galleres styrker. Nu stod han eftertænksom og overvejede de strategiske og taktiske muligheder.
    Næste dag agtede han at knuse sine modstanderes styrker og i ilmarch besætte hele landet, op til de vilde stammer højt mod nord i Scotia.
    På samme tid havde kong Wilfred Viebakke kaldt de øvrige konger, feltherrer og officerer sammen til krigsråd. Dette var såre nødvendigt, da undslupne borgere fra Dubris med panik i ansigter og stemme havde fortalt: "De romerske legioner er frygtindgydende, disciplinerede og veludrustede. Vi kan umuligt modstå disse professionelle soldater, som udstråler styrke og kamperfaring - og som ikke viser medlidenhed! Fly for jeres liv, denne invationshær er bare uovervindelig... og deres feltherre, er den berømte Gaius Julius Cæsar, som har undertvunget vore fætre ovre på fastlandet"!
    Den stoute kæmpe, kong Wilfred Viebakke slog et hårdt slag på sit skjold, og råbte "Ro, mine landsmænd! Vi giver os ikke uden hård modstand, det skylder vi vort folk, nu og i fremtiden. Og så opbød han al den trods, en stolt kriger kunne mønstre, og holdt den opildnende tale, som blev overleveret fra generation til generation, indtil en fjern slægtning af Wilfrem gentog den, da Britannia Major i midten af det tyvende århundrede atter var truet af fjendtlig invasion: "...We shall go on to the end. We shall fight in France, we shall fight on the seas and oceans, we shall fight with growing confidence and growing strength in the air, we shall defend our island, whatever the cost may be. We shall fight on the beaches, we shall fight on the landing grounds, we shall fight in the fields and in the streets, we shall fight in the hills; we shall never surrender!" Her hævede han med trodsige lyn fra øjnene blikket mod Dubris og den angribende romerske fjende.
    Wilfreds tapre ord rørte han folk og soldater, og næste dag mødtes de to hære i en voldsom holmgang.
    Ak, denne gang havde ord ikke været nok: Caesars veludrustede hær viste sig de mere individualistiske og mindre disciplinerede Britanniske gallere overlegen, og Wilfred og hans folk drog op i bjergene og skovene, hvorfra de førte guerillakrig mod de fremtrængende romerske legioner. Inden Wilfred og hans folk drog bort til bjerge og skove svor de evig kamp mod fjenden og råbte alle som een: "Aldrig skal britiske gallere blive slaver!"
    Last edited by Julle; 14-03-2014 at 15:23. Begrundelse: Mgl komma

Side 2 af 3 FørsteFørste 123 SenesteSeneste

Tilsvarende Tråde

  1. Forum konkurrence: Skriv en rollespil historie #3
    By Ridder Huma in forum Konkurrencer
    Besvarelser: 10
    Sidste Indlæg: 26-10-2014, 18:24
  2. Forum konkurrence: Skriv en rollespil historie #3
    By Ridder Huma in forum Konkurrencer
    Besvarelser: 8
    Sidste Indlæg: 15-10-2014, 12:50
  3. Forum konkurrence: Skriv en rollespil historie #2
    By Ridder Huma in forum Konkurrencer
    Besvarelser: 20
    Sidste Indlæg: 24-05-2014, 12:04
  4. Forum konkurrence: Skriv en rollespil historie #2
    By Ridder Huma in forum Konkurrencer
    Besvarelser: 22
    Sidste Indlæg: 17-05-2014, 00:09
  5. Forum konkurrence: Skriv en rollespil historie
    By Ridder Huma in forum Konkurrencer
    Besvarelser: 21
    Sidste Indlæg: 22-03-2014, 12:12

Regler for Indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvare indlæg
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke ændre dine indlæg
  •