Side 1 af 3 123 SenesteSeneste
Viser resultater 1 til 10 af 21
  1. #1
    Stammefører skie's Avatar
    Tilmeldingsdato
    May 2009
    Indlæg
    1.349

    Standard Guide: skies guide til at bygge WW cleaner

    Denne guide bygger på erfaringer fra speedserveren og tager udgangspunkt i T3.6 (3x speed). De generelle tips gør sig dog nok gældende på alle servere.

    Indholdsfortegnelse:

    1.Introduktion
    2.Hvis jeg nu simmer WW cleaner, kan jeg så ikke lave andet?
    3.Valg af folkefærd
    - Germaner
    - Romer
    - Galler

    4.Rambukke eller katapulter?
    5.Hovedby kontra normal by
    6.Hvordan skjuler jeg min WW cleaner?
    - Hold lav profil
    - Valg af cleanerby
    - "Fake cleanerbyer"
    - Hold poppen nede i din cleanerby

    7.Træner eller ej
    8.Afrunding og sidste tips

    Introduktion
    Så du vil gerne kaste dig over, at simme en vaskeægte WW cleaner? Have direkte indflydelse på slutspillets udvikling, og sætte andres WW drømme på standby.. Lyder det tillokkende, så er du det rette sted!

    At simme en WW cleaner er noget som deler vandene mellem travian spillerne. Der er dem som mener, at dette arbejde kan være yderst kedeligt og ikke noget som fortjener speciel anerkendelse, og på den anden side er der dem som sætter en ære i at opbygge en konto til det éne store angreb og gør det til en kunstart at lave en monstercleaner som kan afgøre servere til deres alliances fordel.

    Begrebet WW cleaner spænder bredt, og alt som kan gøre skade på et WW byggeri er i princippet også en WW cleaner. Som tommelfingerregel så skal en WW cleaner på speeden indeholde minimum 10.000 katapulter (rambukke cleanere er lidt mere indviklet). Hvad selve cleaneren angår, så mener jeg følgende tal vil være et fint mål til en førstegangssimmer eller en mindre/afslappet konto:

    120.000 økser og 48.000 teutonryttere
    200.000 køller og 48.000 teutonryttere

    75.000 imps, og 52.000 Equites Caesaris

    100.000 sværd, og 46.000 haeduanere


    Folk som måske ikke før har opbygget store cleanere, vil måske synes sådan et mål er ambitiøst. Men der er ingen grund til ikke at være ambitiøs, når vi taler om at angribe WW byer som indeholder mange millioner defensive tropper - og jo større cleanere jo mere kan du forsinke fjendens WW byggeri. Spiller du med omtanke og tålmodighed så er jeg sikker på, at du nok skal nå dit mål.

    Hvis jeg nu simmer WW cleaner, kan jeg så ikke lave andet?
    Både ja og nej! Det er klart, at da jeg byggede denne cleaner: http://travian-reports.net/dk/report/885922a4ca8 Så var der ikke meget overskud til, at bygge meget andet - udover en sidecleaner som blev brugt på at cleane artefakt.
    Desuden afhænger det også meget af størrelsen på din konto, om du er i stand til at producere andre tropper end din WW cleaner. Min erfaring er dog, at mange finder både tid og ressourcer til enten at bygge legecleanere ved siden af og/eller en betydelig styrke af defensive tropper. Ligesom mange udprægede offensive spillere har været i stand til, at konvertere deres arbejdscleanere om til en WW cleaner. Ved at man simpelthen bygger en betydeligt mængde ekstra maskiner i sin cleaner, så den senere i forløbet også er i stand til at udfylde rollen som WW cleaner.
    Troppetalene i sidste afsnit kan opnås på omkring 75 dage, kun ved brug af normal kaserne og stald - og bør kunne holdes i gang med omkring 10 supportbyer.


    Valg af folkefærd
    Som udgangspunkt så er alle folkefærd i stand til, at lave en WW cleaner. Nogle folkefærd er dog bedre end andre, men har du en bestemt præferance så kan du sagtens holde dig til den og kan kun anbefales hvis du ikke har videre erfaring med nogle af de andre.

    Germanere: Førstevalget blandt mange offensive spillere, skyldes først og fremmest deres adgang til billige tropper som ikke mindst kan trænes rigtigt hurtigt. Dog betyder deres relativt lave angrebsstyrke per enhed at deres cleanere kommer til at spise meget korn senere hen - især hvis man laver en af de helt store.
    Kan du administrere at fodre en stor cleaner så er køllerne vejen frem. Her får du simpelthen mest slagkraft målt på træningstid.
    Hvis du derimod foretrækker at føre en spillestil hvor du har en eller flere arbejdscleanere ved siden af eller bare ønsker at bygge en stor røvfuld spyd, så kan du overveje at vælge økserne for at holde det samlede kornforbrug under kontrol - da det meget hurtigt kan løbe løbsk med køllerne. Det værste som kan ske er, at du må sætte cleanerproduktionen i bero pga. kornproblemer som slet ikke er ønskværdigt. Så er du i tvivl så vælg økserne første gang du går i krig med et WW cleaner projekt, og kører alting perfekt så kan du altid skifte om til kølleproduktion til prisen af en ekstra opgradering til trin20 i våbensmedjen..


    Romere: Mit indtryk er, at deres WW cleanere undervurderes af mange. Det skyldes sikkert, at når folk ser de ikke indeholder så mange tropper, så tiltrækker de ikke den store opmærksomhed. Husk dog på, at romernes tropper - omend en smule dyre - er ren kvalitet for pengene. Imps og EC er uden sidestykke de stærkeste offensive tropper i spillet. Samt tilføjelsen af drikketruget som tillader hurtigere træning af heste samt nedsætter deres høje kornforbrug, så har vi et folkefærd som kan bygge en yderst slagkraftig WW cleaner. Drikketruget bør bygges i både byen hvor cleaneren trænes, samt i hovedbyen hvor tropperne typisk vil stå opstaldet så de spiser mindre korn der. Romere bør som udgangspunkt altid foretrække Equites Caesaris fremfor Equites Imperatoris - alene af den grund at du får mere slagkraft fra EC'erne målt på træningstid. Dog er EI'erne en smule billigere og kan da også bruges til nød. Der er dog en grund til, at man næsten altid ser EC'ere i cleaneren og det er simpelthen at romerne henter en meget af deres styrke fra deres stærke heste, og skal den fordel udnyttes til fulde så er EC vejen frem.

    Gallere: Den svageste af de 3 folkefærd når det kommer til WW cleanere. Gallere regnes mest for et defensivt valg, men det betyder dog ikke at de ikke er i stand til at lave flotte cleanere som gør ondt. De vælges fortrinsvis af spillere som er glad for at spille som gallere og/eller også ønsker at udfylde en defensiv rolle i deres alliance, eller bare udnytte adgangen til billige falanks til at dække sig selv ind. Haeduanere bør altid foretrækkes fremfor lyn i en WW cleaner, af mange af de samme grunde som romere foretrækker EC frem fremfor EI. Simpelthen mest slagkraft målt over træningstid. Til trods for at du måske er billigere sluppet med at bygge lyn, så bør lyn kun bruges som farmingsenheder eller i ghostcleanere - altså ikke i din WW cleaner.


    Rambukke eller katapulter?
    En fejl som mange begår når de bygger en WW cleaner er at de undervurderer betydningen af maskiner. Maskinerne er noget af det vigtigste, hvis ikke det allervigtigste når vi tale om denne her type af cleanere. Jeg har gennem tiden set alt for mange flotte cleanere ikke komme til sin ret grundet manglende katapulter eller rambukke.
    Inden du starter byggeriet af cleaneren bør du allerede have besluttet hvilken rolle du ønsker at udfylde - vil du rive muren ned for andre pultecleanere, eller vil du være en af dem som løber bag en ramcleaner og skyder til måls inde i WW byen?
    Som travian har udviklet sig så bør specialisere din cleaner til enten det ene eller andet formål. Langt størstedelen af de WW holdere som du møder er germanere af den simple grund; Jordvolden! Germanernes forsvarsværk er ultimativt den mest holdbare i spillet, og efter introduktionen af arkitekt artefakterne så er det meget svært at balancere sin cleaner til både at fjerne muren og ramme infrastruktur i samme vending.
    Især den unikke arkitekt ser ud til, at have afskrækket mange fra at bygge ramcleanere med udsigten til at ramme en næsten uskadelig jordvold. Det betyder dog ikke, at ramcleanere har mistet sin betydning; tværtimod ! Det har øget efterspørgselen på store ramcleanere gevaldigt, og vælger du at gå den vej vil du ofte opleve at du bliver tildelt en meget høj prioritet af dine respektive ledere. Det kræver dog nok også, at du er lidt ekstra målrettet ift. at bygge pultecleaner, da du meget gerne skal nå et højt antal rambukke for at kunne skade muren.

    Dog er det vigtigste hvad ramcleanere angår: De bør altid bygges af en germaner!
    Alene af den grund at germanerne har adgang til Bryggeri, som øger din cleaners slagstyrke med op til 10%! Leveringen af ramcleanere bør altid komme fra germanere, og det kan ikke understreges nok i en tid med arkitekter.


    Hovedby kontra normal by
    Som udgangspunkt er hovedbyen ikke det oplagte valg. Først og fremmest fordi du i hovedbyer ikke kan gøre brug af stor kaserne og stald hvilket er nødvendigt for at opbygge en stor cleaner. Dog hvis du ikke har så store ambitioner til størrelsen af din cleaner, så kan den godt bruges for eliminere truslen for overtagelser og give mulighed for stenhugger. Eksemplerne på troppetal nævnt tidligere i denne her guide kan godt nåes selvom man bygger den i sin hovedby. Vær dog opmærksom på, at du typisk vil skulle bruge et stykke tid til selve opbygningen af din hovedby, især dine kornmarker. De kræver en del lagre som vil optage plads i din by og nok på bekostning af dine troppebygninger indtil du er færdig med opbygningen og kan rive disse lagre ned igen.
    Nu når vi alligevel diskuterer hovedby, så kan jeg kun anbefale at gå efter en 15 crop. Du får brug en masse korn til at fodre dine tropper til sidst, og kan du få dine marker op på trin19 inden artefakternes indtrædelse så vil det være perfekt. Ellers så stop på trin18 eller 17 hvis det kniber med guldet eller onlinetiden. Vigtigst er bare at få det færdiggjort så hurtigt som muligt, så du er i stand til at fokusere på tropperne derefter.
    Det er muligt at vælge en 9 cropper og stadig bygge en WW clenaner, men du vil højst sandsynligt opleve at det vil knibe med kornet relativt hurtigt og du vil blive afhængig af kornhoteller.


    Hvordan skjuler jeg min WW cleaner?

    En ting er at forsvare sin WW cleaner, og du vil forhåbentligt opleve at din ledelse altid vil prioritere forsvaret af din WW cleaner højt. Dog vil det bedste være, at holde så lav profil som muligt, så det ikke kommer så vidt og din alliances defensive ressourcer kan bruges andetsteds. Desuden ønsker du vel heller ikke at risikere at miste din WW cleanerby flere måneder inde i spillet uden du nogensinde nåede at se dit arbejde bære frugt, vel?

    Hold lav profil
    På et så lille domæne som som Travian Danmark det nu engang er, så betyder det at mange spillere taler med hinanden på kryds og tværs, det går rygter, spioner forsøger at opsnappe informationer mm. Der er ingen grund til, at råbe højt om hvad du bygger på - du ønsker så lidt opmærksomhed fra fjenden som muligt. Begræns kendskabet til din cleaner, og vælg en alliance hvis ledelse du kan stole på ikke taler over sig.

    Valg af cleanerby
    Mange vælger deres 2. bosatte by som byen som skal vælge cleaner (den du bosætter efter din hovedby). Derfor vil fjenden typisk i første omgang lede efter cleanere i disse. Så hvis du ikke har vildt travlt med, at starte opbygningen af cleaneren så vælger du en af de senere opbyggede byer til formålet (medmindre du er hardcore farmer, så starter du alligevel først cleanerbyggeriet for alvor når du har færdiggjort din hovedby, og til den tid har du højst sandsynligt bosat flere supportbyer som du kan vælge i mellem). Er du lidt ekstra fræk, så vælger du ikke en by som ligger klods op af din hovedby eller en af dens oaser, da mange ofte vælger dem da man nemt kan parkere de producerede tropper derfra - og af den grund er de også de første byer fjenden retter sin fokus mod.

    "fake cleanerbyer"
    En rigtigt smart taktik er også, at udvælge en eller flere af dine supportbyer til at ligne en cleanerby. Det gør du ved, at bygge kaserne, stald og værksted i byen - selvom den ikke producerer tropper. Hvorfor? Simpelthen fordi, at når jeg og sikkert også mange andre forsøger at finde fjendtlige cleanerbyer, så faker man en masse byer. I sine fakes sigter man på ting som værksted mm. Står bygningen i byen og ikke i de andre - ja så er din cleanerby afsløret. Bruger du stor kaserne/stald, så skal de også bygges i dine fake cleanerbyer. Der er ingen grund til, at gøre det nemt for fjenden at finde din rigtige cleanerby. Derudover kan du også med fordel placere x antal hver trop i disse fakebyer. Så hvis de bliver scouted så ser det ud som om, at der produceres tropper i den by. Så brug helst ikke runde tal af tropper, samt skal du huske at ændre antallet af tropper hver gang du bliver scouted. Står der 1500 økser, 500 TK og 200 katapulter i en uge i træk, så er du højst sandsynligt afsløret. Det gælder både ift. spioneringer og ikke mindst de fakerapporter som evt. spioner videregiver til fjenden.

    Hold poppen nede i din cleanerby
    Cleanerbyer har oftest et højt antal indbyggere grundet de bygninger som kræves for at bygge en cleaner. De bygninger som ikke er nødvendige bør fjernes, og du kan med fordel pulte råstoffelterne væk for at sænke befolkningsantallet i byen. Har du samtidigt nogle fakecleanerbyer på omkring de 1000 pop, så kan du være sikker på, at de nok skal tage deres opmærksomhed fra fjenden, i mens din rigtige cleanerby ikke ligner andet en lille supportby. Er du så "heldig", at fjenden overtager en af dine fakebyer, så giv endeligt udtryk for at de har ramt rigtigt i håb om at de går videre til andre mål i mens du fryder dig over at være kommet ud af deres søgelys og kan hævne dig på et senere tidspunkt


    Træner eller ej
    Aah, de dejlige træner talenter. Nedsætte troppernes træningstid med op til 50%, lyder det ikke bare tillokkende? Helt bestemt! Det er dog ikke ren luksus og kommer med en pris.
    Generelt hvad trænere angår, så tiltrækker de sig opmærksomhed fra fjender. Både dem som ønsker at stjæle dem fra dig, men senere hen især dem som er på cleanerjagt. Med trænere med kontoeffekt er det stadig muligt at skjule sin cleanerby - det samme gælder ikke for de små. Dumper der fra tid til anden en lille træner ind i din cleanerby, så kan du glemme alt hvad du har læst i ovenstående afsnit. Fjenden kan gå direkte ind på artefaktet via deres skatkammer og se hvor træneren har befundet sig, og har de samtidigt ikke set dig lufte en cleaner fra den by - så kan du være sikker på, at de forventer noget stort derfra hvilket vil gøre dig til et yndet mål.
    Intet er dog så skidt at det ikke er godt for noget, de giver trods alt muligheden for at bygge endnu større cleanere og på kortere tid. Du bør nøje overveje om det er prisen værd. Har du råstofferne til at benytte den fuldt ud, eller skrider dit cleanerbyggeri godt frem allerede? Føler du dig sikker nok i dit område til, at komme under heftig beskydning eller har du større fjender som kan nå ud til dig inden en overskuelig tidsramme - og i så fald er det realistisk at samle en forsvarsmur på den tid?
    Trænere har helt sikkert sine fordele, men giv dig lige tid til at overveje om det er risikoen værd.


    Afrunding og sidste tips
    Nu har du forhåbentligt et indblik i hvad det vil sige, at bygge en WW cleaner. Jeg håber at min "guide" har kunne give den fornødne baggrundsviden og hjælpe dig i dit cleanerprojekt. Der er mange forskellige fremgangsmåder, hvilket også er grunden til at jeg ikke har ønsket at lave den for meget efter "step-by-step" stilen. Da man kan befinde sig i så mange forskellige situationer som man ikke kan tage højde for i en guide. Det vigtigste er bare, at holde troppebyggeriet i gang 24/7, være veldisciplineret og væbn dig med tålmodighed. Husk på hvorfor du startede dette byggeri, det er for at gøre en forskel i slutspillet og hjælpe din alliance mod sejren. Hold dig i ro og smid ikke dine tropper væk. Start gerne på dine maskiner så tidligt som muligt, det er dem man typisk gerne vil have flere af hen mod slutningen - resten af cleaneren skal nok komme af sig selv hen ad vejen

    Hvis der er noget du mener jeg mangler at komme omkring, så giv gerne kritik så kan det være jeg retter den lidt til. Hvis der er nogen derude som gør brug af guiden og får lavet en fed cleaner så kontakt mig gerne over forum og fortæl mig jeres historie samt vise mig jeres rapport. Lykke til
    sez2: skie of K&Q a part of F (Won)
    dkx5: skie of NA a part of ?? (No meta)
    dkx6: fearsome of S&L a part of PPP (Lost)
    dkx7: Snape>Teuton of Cirkus a part of Cirkus (Won)
    dkx8: Scipio of LW a part of Otium (Won)
    dkx9: Prometheus of Titans a part of PoRa (Won)
    dkx10: Kermit of Mirror a part of Kids (Hygge ) (Won)
    comx11: Ancient Legacy of G a part of LiQ (Won)

    Skype: temmelighemmelig1

  2. #2
    Prætorianer
    Tilmeldingsdato
    Sep 2008
    Geografisk Sted
    Travian
    Alder
    29
    Indlæg
    254

    Standard

    Rigtig nice guide der skie...

    en note kunne måske være lidt til opstarten: som i ethvert strategi spil skal du hurtigst muligt etablere dig en stor income for at gøre dig overlegen...

    Jeg kan anbefale dette link til at holde øje med sin råstofindtjening og dermed holde øje med hvornår man har produktionen til at opgradere cleanerbyggeriet:
    http://speed.travian.dk/manual.php?s=0&typ=7
    dkx3- Ulfsark og senere tsh23 BBD
    dkx4- Paradise Hotel Reality
    dkx5- Jonas Træben WoE
    dkx6- Maia Olorin BB
    dkx7- BoJoMa Cirkus
    dkx8- Ibycus rachelae DUB
    dkx9- Argentlam Titans
    dk5- Madam Mim
    dk3- Anton Alpha
    + udenlandske erfaringer

  3. #3
    Spydkæmper
    Tilmeldingsdato
    Jan 2010
    Indlæg
    894

    Standard

    God guide,

    Kølle: hvordan pokker kommer du ind på den side der,? altså gennem spillet.? ved god at man bare kan følge linket.
    S3 3runde: Apollon senere Spilop KS/ SHIT (Tabt)
    S2 4runde: Apollon Cirkus (Tabt)
    S5 3runde: The Believer DLA (Vundet)
    S4 4runde: Hr.Bjørn Offline (som dual) Vundet
    S3 5runde: Emma Watson FF Vundet
    Nuværende Speed: Dual på Snake.
    Finale Serveren: Le Fix

  4. #4
    Prætorianer
    Tilmeldingsdato
    Sep 2008
    Geografisk Sted
    Travian
    Alder
    29
    Indlæg
    254

    Standard

    Mener du hvordan du for linket til at virke, fx i tilfælde af du spiller på andre servere end dkx?? i det tilfælde skal du bare ændre lidt i linket...

    http://speed.travian.dk/manual.php?s=0&typ=7

    nu kan jeg se du spiller på server 2 så der vil den hedde:
    s2.travian.dk
    http://s2.travian.dk/manual.php?s=0&typ=7

    Eller hvis du mener hvor jeg i det hele taget har linket fra, så var det en af mine duals denne dkx, shurtugal som havde mødt en anden spiller på nox der kendte linket... shurtugal ændrede så bare i linket så det passede til dkx og det virkede... selvom det ikke er et link man kan finde umiddelbart gennem spillet skulle det være ganske lovligt... den norske mh har i hvert fald godkendt det...
    dkx3- Ulfsark og senere tsh23 BBD
    dkx4- Paradise Hotel Reality
    dkx5- Jonas Træben WoE
    dkx6- Maia Olorin BB
    dkx7- BoJoMa Cirkus
    dkx8- Ibycus rachelae DUB
    dkx9- Argentlam Titans
    dk5- Madam Mim
    dk3- Anton Alpha
    + udenlandske erfaringer

  5. #5
    Paladin Pirat-en's Avatar
    Tilmeldingsdato
    Dec 2010
    Indlæg
    1.079

    Standard

    skie

    "Gammel Søulk"

  6. #6
    Equites Caesaris
    Tilmeldingsdato
    Dec 2008
    Indlæg
    349

    Standard

    Skide god guide!
    Kunne være en ram cleaner ville være at foretrække næste server?

  7. #7
    Prætorianer
    Tilmeldingsdato
    Mar 2010
    Geografisk Sted
    Denmark
    Indlæg
    244

    Standard

    Mega god guide

    //Vikingen

  8. #8
    Stifinder
    Tilmeldingsdato
    Jun 2010
    Alder
    29
    Indlæg
    555

    Standard

    de tal du foreslår er de også noget man skal prøve at ramme på de normale eller hvormeget vil du forslå på dem??

    men eller super god guide... kunne være man skulle lavde det til sit projekt på en eller anden server ... hvornår var det s1 startede
    S5 Rassing -- Rebels -- tabt
    S1 Rassing -- Bratva -- stoppet
    S4 Scrap -- WAR -- stoppet
    S2 Slambert-- KAPOW -- de vandt uden mig desværre.
    S2 Kolera -- --igangværende
    S4 Præsten -- -- Igangværende

    forhenværende def koord. nu bare deffer

    Masser af love til alle folk
    Og selfølgelig til Travian.dk's Super flinke team

  9. #9
    Stammefører skie's Avatar
    Tilmeldingsdato
    May 2009
    Indlæg
    1.349

    Standard

    Citat Oprindeligt Skrevet af rassing Vis Indlæg
    de tal du foreslår er de også noget man skal prøve at ramme på de normale eller hvormeget vil du forslå på dem??

    men eller super god guide... kunne være man skulle lavde det til sit projekt på en eller anden server ... hvornår var det s1 startede
    Hvad træningstiden angår så burde det sagtens være muligt. Jeg har dog ikke rigtigt nogen erfaring fra normal servere, så om hvorvidt det er realistisk set i lyset af den lavere kornproduktion er svært for mig at sige.

    Men har du mulighed for at fodre cleaneren (evt. med hjælp fra andre) så den ikke sænker din timeproduktion totalt, så burde du sagtens kunne opnå mine eksempler uden brug af store bygninger - bare du har tålmodighed nok
    sez2: skie of K&Q a part of F (Won)
    dkx5: skie of NA a part of ?? (No meta)
    dkx6: fearsome of S&L a part of PPP (Lost)
    dkx7: Snape>Teuton of Cirkus a part of Cirkus (Won)
    dkx8: Scipio of LW a part of Otium (Won)
    dkx9: Prometheus of Titans a part of PoRa (Won)
    dkx10: Kermit of Mirror a part of Kids (Hygge ) (Won)
    comx11: Ancient Legacy of G a part of LiQ (Won)

    Skype: temmelighemmelig1

  10. #10
    Germansk Bosætter lauras's Avatar
    Tilmeldingsdato
    Aug 2007
    Indlæg
    814

    Standard

    Flot arbejde der Skie

Side 1 af 3 123 SenesteSeneste

Tilsvarende Tråde

  1. skies guide til at være en idiot i Travian
    By skie in forum Generelt om Travian
    Besvarelser: 7
    Sidste Indlæg: 08-05-2012, 22:34
  2. Guide: skies guide til offensive tropper
    By skie in forum T3-guides
    Besvarelser: 0
    Sidste Indlæg: 26-04-2011, 16:53
  3. Guide: Jacana's Guide for Gode Indlæg
    By Seirup in forum Opslag og Guides
    Besvarelser: 21
    Sidste Indlæg: 24-11-2009, 16:51
  4. Besvarelser: 2
    Sidste Indlæg: 28-10-2009, 19:55
  5. Besvarelser: 21
    Sidste Indlæg: 30-08-2009, 14:45

Regler for Indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvare indlæg
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke ændre dine indlæg
  •