Spillereglerne siger:
§1.2. Ejeren af en konto er den hvis email er registreret på kontoen. For at ændre den registrerede mailadresse, kan du gøre dette på din konto (Profil - Konto) ved "ændre email adresse". I tilfælde af tvivl om ejerskab ved spærringer, kan Multihunter spørge til den registrerede mailadresse.

Selve konto-overførslen fra én konto til en anden er simpel nok. Både den gamle og den nye email-adresse indtastes i de dertil beregnede felter under ”Profil” -> ”konto”. Til begge email-adresser sendes herefter automatisk en kode, som også indtastes på kontoen. Herefter er overdragelsen foretaget, og kontoen har fået ny ejer.

Kontoejeren, altså den der skal videregive sin konto, skal gøre følgerne forneden, mens den der skal overtage kontoen sørgerfor at give kontoejeren koden til at godkende overtagelsen af kontoen.

Inde under Konto vil du kunne se en mulighed for at ændre email, det er den der skal benyttes.


Indtast mailadresserne som vist forneden.


Når du har skrevet din egen mail (den du har benyttet til at registere kontoen med) og den kommende ejeres mail, skal du klikke på Gem, og der vil nu stå at der er sendt en kode til begge mails. Den kommende ejer giver så koden til den der vil overdrage kontoen, så overtagelsen kan blive godkendt.


Skriv koderne som vist forneden og klik derefter på Gem.


Du vil så derefter få en bekæftelse på at skiftet af mailadresserne er sket med succes. Den nye ejer skal så selvfølgelig derefter huske at ændre kontoens kodeord.


PAS PÅ MED PASSWORD
Det er vigtigt at være opmærksom på, at du aldrig må have kodeord til 2 konti på én gang. Derfor er der nogle situationer der er mere besværlige end andre. Her kommer en gennemgang af nogle mulige scenarier.

1. Jeg spiller ikke i forvejen på serveren, men vil gerne overtage en igangværende konto
1a. Jeg vil gerne overdrage min konto til en anden spiller, som ikke spiller på serveren


Dette er den simpleste form for konto-overdragelse. I sørger for, at begge jeres email-adresser og efterfølgende koder bliver indtastet. Herefter er kontoen overdraget. Husk herefter at ændre kodeord, så kun den nye ejer kender det.

2. Jeg spiller dual på en konto, men min dual vil stoppe og jeg skal overtage kontoen
2a. Jeg har en dual på min konto, som jeg gerne vil overdrage ejerskabet, da jeg selv stopper

Samme procedure som i 1. Husk at ændre kodeord, så snart kontoen er overdraget.

3. Jeg spiller dual på en konto, men vil gerne overtage en anden konto på serveren.
3a. Jeg vil gerne overdrage min konto til en, der spiller dual på en anden konto på serveren

Proceduren er her også som i 1. Dog skal I være opmærksomme på, at i samme øjeblik den nye ejer har logget på kontoen med kodeord første gang, må han ikke logge på sin gamle dual-konto. Det anbefales, at den gamle dual-konto også ændrer sit kodeord, så der ikke kan ske fejl-logins. (begge konti kan ellers risikere spærring for deling af kodeord).

4. Jeg spiller dual på en konto, men vil gerne skifte og spille dual på en anden konto
4a. Jeg skal have en dual på min konto, som allerede spiller dual på en anden konto

Her skal ikke ske nogen overdragelse. Den spiller, som skal skifte konto, skal blot sørge for ikke at logge på sin gamle dual-konto efter at have været logget på den nye første gang. Den gamle konto bør skifte kodeord, så der ikke kan ske fejl-logins. (Begge konti kan ellers risikere spærring for deling af kodeord).

5. Jeg vil gerne slette min konto for at overtage en anden konto
For at skifte fra at eje en konto til en anden, skal du først slette din egen konto. Konto-sletning tager 72 timer, og gøres inde fra din profil - konto. I den tid sletningen varer, må du ikke logge på den nye konto med kodeord, men gerne som kontorepræsentant/sitter. Først når din gamle konto er helt væk, kan I gå til proceduren for konto-overdragelse (se 1.)

6. Jeg og en anden spiller vil gerne bytte konto
Hvis I skal bytte konto, så kan I ikke selv gøre det. Her er I nødt til at kontakte admin på admin@travian.dk. I skal begge to henvende jer, og det skal ske fra de email-adresser der skal byttes rundt.

Der findes sikkert andre scenarier, vi ikke lige har tænkt på. Spørg din MH, hvis du er i tvivl.

Hvordan kan jeg se, at konto-overdragelsen er sket korrekt? Får jeg en kvittering?
Desværre får du ikke nogen kvittering, når der sker en konto-overdragelse, og du kan ikke se nogen steder, om det er gået godt. Derfor er det altid en god ide at kontakte din lokale Multihunter og få checket, om konto-overdragelsen er sket rigtigt.

Hvorfor er det så vigtigt, hvilken email-adresse en konto er registreret i?
Som det fremgår af spillereglerne, så er konto-ejeren den, hvis email-adresse kontoen er registeret i. Det kan vise sig at være meget uheldigt, hvis der bliver problemer med kontoen, da admin og multihunterne ikke må behandle sager om straffe, guldoverførsler eller andet med andre end kontoejeren. Vi har desværre set eksempler på spillere, der i god tro har spillet på en konto, de troede de ejede, blot for at opdage at en overdragelse ikke var sket korrekt.

Desuden må dualspillere eller dem der har overtaget kontoen, uden at overdrage kontoen officielt og dermed ikke ændret e-mailen, kun spille i 14 dage i træk, jf. spillereglerne § 1.4.

For din egen skyld – sørg altid for at huske, hvilken email-adresse du har registreret din konto i. Og sørg altid for, hvis du skal overtage en konto, at sikre dig at overdragelsen er gået godt. Det er meget ærgerligt både for dig som spiller og for os som team, at vi ikke kan hjælpe dig, fordi du ikke ejer din konto.

Er du i tvivl – så kontakt altid din lokale Multihunter, som gerne vil hjælpe dig med vejledning.