Viser resultater 1 til 4 af 4
  1. #1
    Spydmand ma1974's Avatar
    Tilmeldingsdato
    Mar 2007
    Geografisk Sted
    sydsjælland
    Alder
    48
    Indlæg
    1.637

    Lightbulb Guide: At lede en alliance

    Bare fordi man lige har mulighed for at oprette en alliance er det ikke nødvendigvis en god grund til at gøre det, evne følger ikke altid vilje.

    Det er nemt at være utilfreds, men inden du kaster dig ud i at oprette din egen alliance er der et par ting du skal tænke på, for hvad kræver det at lede en alliance?
    Jeg kan umuligt have det hele med i en guide, men lad os få noget af det vigtigste klarlagt.

    Dine forudsætninger for at lave en alliance
    Hvis du har været i en anden alliance, overvej grundigt om du løber fra noget fordi du er utilfreds eller om du søger over til en ny alliance fordi du mener du kan gøre noget bedre, hvad er dine motiver for at du ikke forbedrer din nuværende alliance? Kan du argumentere disse motiver for dine kommende medlemmer?
    Hvad vil du gøre anderledes og hvordan vil du sikre dig at der ikke sker den samme fejl i den nye alliance?

    Din alliances særtegn
    Hvad gør din alliance til noget specielt i forhold til alle andre alliancer og hvorfor skal folk vælge din alliance?
    Hvilke andre alliancer mener du gør noget godt og hvilke mener du gør noget dårligt? Hvilke magt forhold har disse andre alliancer på serveren i forhold til hinanden? Hvem ser du som mulige samarbejdspartnere? Sandsynlige fjender? Hvem tror du vil fusionere eller bygge WW eller gå i krig? Hvilke områder på serveren domineres af hvilke alliancer/spillere? Er der kendte store stærke spillere som påvirker balancen?

    Dårlige argumenter for en alliance:
    • vi er gode venner irl men ligger for langt fra hinanden
    • vi ligger tæt sammen og snakker aldrig sammen eller noget
    • jeg bliver farmet mindre når jeg er i en alliance


    Hvem bestemmer?
    Skal det afgøres ved afstemning eller tager man hensyn til evner, erfaring, samspil, arbejdsiver og vilje? Har man flere stemmer hvis man har flere byer, mere pop, eller større hær? Hvor stor en ledelse skal der til og hvor stejl skal magt-strukturen være? Skal ledelsen kommunikere irl eller via skype og går vi ind for at plante spioner hos andre alliancer?

    værd at overveje:

    Ansøgninger
    Hvem skal bestemme hvem der kan være medlem? tages der særlige hensyn hvis man har venner og familie i alliancen i forvejen? Hvis en farmer ikke vil acceptere et ellers potentielt godt medlem? Hvad skal der til for at blive smidt ud? Hvis et forbund kræver en person ikke bliver medlem?

    typiske adgangskrav:
    • alder
    • geografisk placering af byer
    • størrelse på pop og hær
    • placering på rangliste
    • onlinetid
    • guldbruger


    Demokrati
    Lyder smukt men virker ikke. Ingen kan forhandle med jer fordi alting skal afgøres af alle og ingen vil afsløre fortrolige informationer om en mulig IAP eller et forbund med så mange på en gang.
    Medmindre det er en alliance på højst 5 medlemmer er demokrati håbløst. Vælg en ledelse.

    Diplomaten
    Hvis en eller anden alliance vil snakke politik, kontakter man enten Diplomaten eller typisk den spiller som er størst i alliancen i håb om han/hun har noget at skulle have sagt. Det er også Diplomaten som kontakter andre alliancer angående IAP og Forbund.
    Hvis en IAP bliver overtrådt henvender man sig også til sin Diplomat og beder ham/hende finde en løsning med den anden parts Diplomat om eksempelvis en erstatning. Det er Diplomaten og resten af ledelsen som i fællesskab bliver enige om hvis en overtrædelse er så alvorlig at man vælge istedet at opsige en IAP.

    Naturligvis KAN det forekomme at Diplomaten er diktator og bestemmer alt. Men som oftest er Diplomaten blot EN af flere medlemmer af ledelsen. Andre kan kalde sig Konge Præsident Anfører Chief Boss Kejser og have mere eller mindre magt (som helt eller delvis er afsløret for resten af Travian, afhængig af taktiske overvejelser).

    Daglig drift

    Skal det være påbudt medlemmerne at registrere sig i truppen tool eller være aktive på forum, hvem skal tjekke det og hvor ofte? stemmer onlinetiden på forum med den i spillet og er de ofte nok online og deltager aktivt nok i offensive og defensive aktioner? fungerer strike-teams tilfredsstillende? hvem reagerer hvis et medlem skal meldes til multihunter eller har brug for denne pga eksempelvis irl trusler? skal alliancen have ikke-travian aktiviteter - fester? har vi skat i form af pålagt bidrag til en fælles hær eller en værdigt trængende? skal man have to sittere indenfor alliancen?

    En leder er først og fremmest medlem
    Vær et godt eksempel. Overhold reglerne og vær en ven i nøden.

    Når du er online kigger du altid på angrebslisten. Du kan se om der er nogen der er blevet angrebet. Det vil straks falde dig i øjnene som noget usædvanligt da din alliance ikke bør blive angrebet. Du analyserer angrebet, om det er fake eller ej. Skal der ske mere? Forventer vi flere angreb? Står der noget på det interne forum om denne hændelse? Er offeret online? Kan du kontakte sitterne? Kan du eller andre som er tættere på sende opbakning og korn? Mobiliser og kommuniker de defensive koordinatorer.

    Når du er online tjekker du om de personer du sitter for er online. Hvis ikke kigger du lige ind på deres konti. Måske kan du lige sætte noget igang på deres konti - i har i forvejen aftalt hvad der skal ske i deres byer, og du undersøger hurtigt lige om der er angreb på vej fra nogen steder og om der skal sendes farmer hære af sted. Fordi du er online på andre tidspunkter end dine sittere er hele alliancen dækket ind af et fint net og der er altid nogen på vagt. Som minimum kan ledelsen kontakte hinanden telefonisk indenfor en halv time.

    Når slutspillet begynder er medlemmer af ledelsen villig til at sætte vækkeuret til at ringe mindst en gang om natten for at sende eller veksle råstoffer.

    God fornøjelse - og jeg glæder mig til at høre fornuftige tilføjelser til guiden.
    Last edited by ma1974; 14-05-2009 at 18:03.

  2. #2
    Haeduaner Anger's Avatar
    Tilmeldingsdato
    Mar 2008
    Geografisk Sted
    Ved kaffemaskinen
    Alder
    43
    Indlæg
    648

    Standard Om at lede en alliane

    Rigtig god guide ma1974


    Du har fat i mange gode pointer. Der er rigtigt mange (især unge knægte) der prøver at starte deres egen ally, for at kunne bestemme over andre, og få andre til at hjælpe sig. De fleste af dem glemmer bare at "andre" sjældent bryder sig om at blive bestemt over, uden at få noget igen

    Altså. En allyleder bør ikke spørge ikke hvad hans/hendes ally kan gøre for vedkommende, men hvad han/hun kan gøre for sin ally. Så skal allyen også nok blive et godt std for lederen, trods alt arbejdet.

    Og med den rette ånd, hvor ALLE i alliancen er klar til at ofre ALLE deres tropper for at hjælpe et andet medlem, så kan selv en lille håndfuld uerfarende spillere blive en trussel mod mægtige fjender
    >> =
    Læs nu Spillereglerne og FAQ før du spørger. Kniber det med at læse selv, så få det læst op

  3. #3
    Forum Administrator Ridder Huma's Avatar
    Tilmeldingsdato
    Jun 2007
    Geografisk Sted
    Holstebro
    Alder
    33
    Indlæg
    8.511

    Standard

    Godt lavet.

    Har du et spørgsmål? Du kan finde svaret her: T4 Answers
    Nyttige links: Spilleregler, Forumregler, Server Status, Changelog og Hall of Fame.

    Medlemmer af Travian-Teamet arbejder på frivillig basis og er derfor ikke tilgængelige 24 timer i døgnet.

  4. #4
    Rambuk
    Tilmeldingsdato
    Jan 2007
    Geografisk Sted
    Fjerritslev / Svendborg, Sy'Fyn
    Alder
    43
    Indlæg
    378

    Standard

    Du skal SÆLGE din idé med alliancen.

    Du skal tænke at din alliance er et FIRMA.

    Sæt dig ned, tænk rigtig godt over fortiden, nutiden og fremtiden (spillet)
    Få sat konkrete ord på dette - brainstorm.

    Og til sidst få sat det hele sammen, på en måde så det SÆLGER, sjov, anderledes, gør at netop din alliance bliver samtaleemne på en positiv måde.

    1. Alliancen navn, folk hæfter sig meget ved et "sejt/sjovt/anderledes navn"
    2. Alliancens idégrundlag, def/off, slutspil?, topstyre eller 100% demokrati, o.lign.
    3. evt. smid en "jobbeskrivelse" op, for de typer medlemmer du søger (ikke bare romere)

    Og for alt i verden, lad være med at skrive rundt til dine naboer "vil du være med i min ally"
    HUSK: Det er IKKE din ally, det er JERES!
    Du kan sagtens være stifter og leder, men du klare det ikke alene.

    lidt hurtig som jeg håber du vil tage til dig og gøre lidt tanker om.

    /Sir_Paddington

Tilsvarende Tråde

  1. forslag til ændringer af lede tekster
    By peter jeppesen in forum Arkiv
    Besvarelser: 4
    Sidste Indlæg: 10-11-2010, 15:27
  2. Besvarelser: 2
    Sidste Indlæg: 28-10-2009, 19:55
  3. Besvarelser: 0
    Sidste Indlæg: 23-10-2009, 23:54
  4. Besvarelser: 21
    Sidste Indlæg: 30-08-2009, 14:45
  5. Natarer byer - Skal man lede
    By Deadlyhed in forum Spørgsmål
    Besvarelser: 19
    Sidste Indlæg: 19-05-2008, 16:39

Tags i denne Tråd

Regler for Indlæg

  • Du kan ikke oprette nye tråde
  • Du kan ikke besvare indlæg
  • Du kan ikke tilføje vedhæftninger
  • Du kan ikke ændre dine indlæg
  •